Your travel memory is priceless, TripNtale keeps them safe so you don't have to   Upload Photos Now! X

RIO - a son of a bitch :)

Viewed: 221  

Efter 39,5 timer i bus, var jeg endelig kommet til Rio hvor jeg tog direkte til Lufthavnen for at hente Christina der ankom 6 timer efter. Så der ventede jeg altså, det var nok lidt dumt, men eftersom at jeg var alene i Rio og alle folk blev ved med at fortælle mig hvor farligt det var at gå alene, blev jeg enig med mig selv om at det nok var fint at blive der. Vente tiden gik så med at snakke med andre rejsende og se film på min computer, så det var slet ikke så slemt.

Da Christina kom tog vi så en mega dyr taxa til vores hostel i Lapa, ”Samba Villa”, som viste sig at være skjult, de skildrede i hvert fald ikke med at det var et hostel, men i underetagen var der en Irisk bar og det viste sig at være et rigtig fint sted, altså bortset fra at morgenmaden er kedelig, det regner indenfor pga.  utætte rør, de har ikke styr på noget i receptionen (men de er super søde) og at man ikke helt får det man beder om. Vi havde bestilt en 6 personers sovesal for piger, men endte på et 14 mands dorm mixed med 12 Israelere og mig og Christina, hvilket i starten ikke var super fedt, for de kendte alle sammen hinanden og snakkede hebræisk, hvilket ikke er helt nemt at forstå. Men senere da der kom andre mennesker i vores dorm blev det bedre og det viste sig at blive super hyggeligt, så vi klager slet ikke.

Vores første dag i Rio brugte vi så 3 timer af på at finde en bank, hvilket er meget sværere end det lyder. Men på vores rundtur i Lapa kom vi så forbi en katedral som vi da også lige så. Vi tog en tur med metroen, hvor 2 brasilianske fyre blev ved med at snakke til os, men da vi ikke fattede noget svarede vi bare dem på dansk og det endte med at hele vognen grinede af os(Og vi grinede af dem og os selv), fordi vi var så ”dumme” at vi ikke forstod portugisisk. Om fredagen var der mega fest i gaden og Christina og jeg kom i byen med Omar og Tom fra London, som lige var kommet til Hostelet 1 time før vi tog i byen og så fik vi ellers danset samba til kl 6 om morgenen med lokale. Det er slet ikke til at beskrive hvordan festerne her er, for folk går bare så meget amok. De kan feste til kl 6 om morgenen hver dag og så starter den næste fest kl 10 næste morgen. Det er sådan at Christina og jeg nogen gange må sige fra.

Om lørdagen var vi så mega bombede men kom alligevel på turistkontoret i Copacabana og fandt ud af hvad der var og se her (altså ud over samba og Caipirinha’er i Lapa) om aftenen var vi så med i en parade som warm-up til karnevallet det var virkeligt sjovt men også helt vildt hårdt fordi vi var så trætte. Om natten kom vi så tilbage til hostelet, hvor der sad en masse mennesker oppe vi vores køkken og spillede guitar og sang dog mest på portugisisk.

Om søndagen kom vi så endelig til at se noget kulturelt og kom op og så Jebus på bakken, det var en rigtig flot tur igennem Tijuca national park.

Et par dage efter vågnede vi igen op med tømmermænd efter en rigtig hyggelig tur i byen og tog så med toget til bydelen Santa Teresa, som er helt anderledes end Lapa, helt stille og roligt og smukke huse. Vi tog derop med 5 andre fra Hostelet: Omar og Tom fra London, Minh og theo fra Australien og Colorado Guy. Om aftenen tog vi ud og spiste med Omar og Tom et sted hvor der var live samba musik. Pludselig stod det bare end i stænger og vi blev nødt til at løbe hjem og alt vores tøj blev vådt men det var bare så sjovt, vi grinede hele vejen hjem til hostelet.

Et par dage efter startede Karnevallet og alle vores venner Minh, Theo, Omar, Tom og Colorado guy forlod os helt alene tilbage på Samba villa, de ville nemlig hellere bo på Copacabana. Så blev vi jo nødt til at finde nye venner her, men det er nu ikke det store problem, for folk er bare så venlige og festlige og nu bor der også to danske piger på vores dorm, så det er lidt hyggeligt at kunne snakke dansk med flere mennesker.

Rundt om hjørnet fra hvor vi bor er der en masse hjemløse og den anden dag var jeg tæt på at blive bestjålet. Det er børnene der er de værste og den dag kom en 13 årig op til mig og hev fat i min taske mens han ramte mig på halsen med underarmen, men heldigvis var vi sammen med Will fra Atlanta, Georgia. Så da han så det gik han helt amok og råbte og skreg af drengene, så jeg fik fat i min taske og løb væk sammen med Christina. Will fandt så en plastic pose som han troede var min, så han tog den og så gik vi videre. Da han opdagede at posen ikke var min smed han den ud på vejen. Efter episoden kom der flere lokale op til mig og spurgte om jeg var ok. En sød dame(vores Caipirinha-mama) som hver aften står og laver Caipirinha’er til os kom også og spurgte til hvordan jeg havde det. Men ud over det har vi ikke rigtigt oplevet noget ubehageligt.

En af dagene var vi en af Farvelaerne, som er det fattige kvarter styret af narkohandlen. Vi var selvfølgelig på en guidet tur der og det var bare super fedt. Da vi kom dertil skulle vi tage ”lokaltransporten” som åbenbart var motorcykler, det var virkeligt sjovt at køre der, men også lidt farligt uden hjelm eller noget. Men så kom vi op og gik af alle disse små gader og fik så fortalt en masse ting om stedet og hvordan de arbejdede med at få børnene uddannede der.

Søndag i karnevallet var vi inde på Sambadromen for at se karnevals optog, som var vildt flot, men det var svært at se fra de pladser som vi havde fået. I alt var det 6 samba skoler som opviste den aften, mn efter den tredje blev jeg lidt træt og betonbænkene virkede pludselig som et fantastisk sted at sove, det var det så ikke, men jeg fik da sovet noget. Det er også hårdt når de starter kl 9 og kl 5.30 om morgenen er de stadig klar til at feste J Men det var en skøn oplevelse, altså bortset fra at sove og føle sig som en hjemløs da en plasticpose greb om mit ben.

I går var vi så på National Historisk Museum her i Rio. Og det var rigtig dejligt at opleve noget kulturelt, altså bortset fra brasiliansk nattekultur. Folk på vores hostel troede næsten ikke på at vi skulle på museum. Men det er nu mest fordi vi er de mest kulturelle af dem vi har mødt. De fleste er meget glad for strandene og øllene. Det er vi også, men vi skulle jo gerne blive klogere af at være her J Om aftenen var det så Toms 30 års fødselsdag, så det skulle jo fejres! Så var mødtes med Minh, Theo, Omar og Tom på en Irisk Pub i Ipanema og festede hele natte og sluttede festen med solopgang, kokosnødder og guitarspil på Copacabana.

I morgen tager vi så til Puerto Iguazu, hvor vi skal bo på Hostel Inn med pool og det hele! Vi er lidt bange for at det er lidt for meget luksus til os. Men først har vi lige 20 timer i bus foran os.

Til slut en lille status opdatering:

Ting vi ikke kommer til at savne i Rio:

Lapa lugt fra toiletbokse

Skrald

Mad der enden er friturestegt, sødt eller fyldt med ost

Børn der prøver at stjæle fra dig

Oste-OSTEpizzaer  (ad)

Ting som vi kommer til at savne i Rio:

Samba Villa

Festerne

Vanvittige mennesker

Glæder os til

At opleve noget natur

At få en mere normal døgnrytme

Der blev vi snydt

 Betalte 70 Real (210 kr) for en taxa fra busterminalen til lufthavnen 



Comments

Please Login or Sign Up to comment.

or

or


Katrine og Christinas Sydamerikatur

Buenos Aires, Rio de Janeiro, La Paz, Cusco, Lima, Argentina,Brazil,Chile,Bolivia,Peru



Home Service done the smart way