Your travel memory is priceless, TripNtale keeps them safe so you don't have to   Showcase Your Trips Now! X

Mt Buffalo og Tim Minchin

Viewed: 255  

16/02/2012

 

Lørdag d. 4. var jeg ude og kigge på et lokalt "kunstner sted" her i området. Udmærket besøg, men en smule for avantgarde efter min smag. Når der KUN serveres økologisk cola i baren, bliver det lidt for sofistikeret til mig. Om aftenen fejrede vi Davids fødselsdag med en middag på "Moon & Spoon". En glimrende restaurant med god pizza.

 

 

De næste dage brugte jeg stort set på at søge arbejde, dog uden held.

 

Tirsdag d. 7. tog jeg ind til byen og gik mig en tur i Docklands området. Nogen havde lavet en slags interaktiv tur, hvor man, ved hjælp af sin Smartphone, skannede poster rundt i området. Desværre duede teknikken ikke da det kom til stykket, men på grund af aftenens arrangement kunne jeg ikke miste mit gode humør. Det var endelig blevet d. 7. og det betød TIM MINCHIN!!!

Jeg mødtes med James på Southern Cross og tog en sporvogn ned til teateret. Vi havde lidt tid at slå ihjel før showet startede, så vi fik os noget mad. Så fandt vi en lille pingvin koloni på nogle klipper, som vi kiggede lidt nærmere på dem.

Kl. 19 startede Tim Minchin og det var awesome! Han havde en masse nye sange og sorte joks. Han spillede endda Ginger-sangen! Det glemmer jeg ikke i lang tid.

 

 

Torsdag brugte jeg på at pakke, så jeg fredag var klar til at tage på vandretur til Mt Buffalo nationalpark. Og den fire timers køretur var det hele værd. Fredag gik jeg nogle mindre ture fordi der var lovet regn. Men jeg nåede heldigvis op på toppen af Mt Buffalo før det brød løs. Jeg overnattede på en teltplads og kom til at snakke med nogle Australiere, mens jeg lavede mad. En af dem regnede ud at jeg var fra Danmark, efter jeg havde sagt to sætninger. Ret godt klaret... der er nogen som kan deres dialekter.

 

Lørdag morgen vågnede jeg da en echidna prøvede at snuse sig ind under mit telt... det syntes jeg ikke den skulle have lov til. Jeg pakkede sammen og kørte så ud afsides i parken. Derfra startede jeg min vandretur, som skulle vise sig at blive rigtig bushwalking! En meget lille sti, som til tider var svær at finde, tog mig på en seks timers tur gennem meget forskelligt landskab. Med stop på "Og Gog & Magog" og "Eagle Point" kom jeg frem til "Mollisons Galleries" ved 14 tiden. Her spiste jeg frokost men en spektakulær udsigt før jeg vendte tilbage.

Om aftenen kørte jeg tilbage til Melbourne på en motorvej, der næsten var øde de første 150 km.

 

 

Søndag d. 12. trak jeg i arbejdstøjet, jeg havde nemlig fundet noget at lave. En gut ved navn Henrik sendte mig en sms fredag morgen og spurte om jeg var interesseret i noget flytte-/havearbejde. Det var jeg selvfølgelig, så søndag tog jeg over til Henrik og lavede lidt i hans have. Han gave endda dansk frokost med rugbrød og eftermiddagskaffe, så det var herligt.

 

Mandag pakkede jeg ud efter weekenden, og tirsdag lavede jeg aftensmad og bagte hindbærsnitter.

 

 

I går tog jeg ind til en spil-udstilling i ACMI, hvor man bl.a. kunne spille Limbo (interessant dansk produceret spil, for dem som ikke følger med). Om aftenen mødtes jeg med Gary og tog ind til Sidney Myer Music Bowl. Jeg havde fundet ud af, at der var gratis koncert med noget klassisk russisk musik... så fik man også udvidet sin horisont lidt der.

 

I morgen og resten af weekenden skal jeg arbejde igen hos Henrik, lidt on and off.

 

 Ellers håber jeg at I nyder jeres vinterferie

 

 



Comments

Please Login or Sign Up to comment.

or

or


Australientur 11/12

Melbourne, Australia



Home Service done the smart way