TripNtale is the best place to show off your travel   Upload Photos Now! X

Australia day

Viewed: 143  

30/01/2012

 

Kom til at kigge på min kalender i formiddags og opdagede at jeg har været her nede i over 12 uger nu. Holy F***!
Men tiden har jo altid haft en tendens til at gå stærkere end vi tror.

 

Mandag d. 23. tog jeg ind til city for at tage del i løjerne omkring Australian Open. Jeg havde købt et "ground pass", så jeg havde adgang til området plus de fleste tennisbanner. Jeg startede med at tage en rundtur for så derefter at finde en plads til en af dagens første kampe. Kvindedobbel, to kroatere mod to japanere. En kamp på 2 timer, så der var tid nok til at få genopfrisket reglerne.

Bagefter tog jeg turen ned gennem reklame/souvenir/gøgle-området og besøgte samtlige boder. Nogen har måske set det billede jeg fik taget på facebook. Jeg fik en masse gratis ragelse, men fordi jeg var så awesome til bl.a. beer pong og play station, gik jeg også derfra med et par ekstra gaver.

Da jeg var færdig med det, slentrede jeg tilbage til tennisarenaerne og så en kamp til. Jeg må tilstå at jeg ikke forstår, hvorfor der også er en turnering for mænd. Hvem gider se på det? Som i kan se syntes jeg kvindernes kampe var meget mere interessante.

 

 

Desværre spillede Caroline ikke den dag jeg var der inde, men dagen efter fangede jeg hendes kamp på tv. Desværre fik hun høvl af Kim Clijsters, så det var der ikke meget ved.

 

Om onsdagen havde jeg opdaget et drive-in film maraton som jeg slæbte James med til. Når man havde betalt kørte man ind og parkerede sin bil mellem et par stolper, indstillede radioen på den rigtige frekvens og så kunne man ellers bare læne sit sæde tilbage og nyde filmen. Vi så Underworld: Awakening, Girl with the dragon tattoo og Jack and Jill. Ikke så dårligt endda!

 

Torsdag var det Australia day så den stod selvfølgelig på BBQ. Vi kørte op til en sø hvor vi grillede og spillede cricket. Mange australiere går amok med deres tøj mm. på Australia day. Klæder sig fra top til tå i det australske flag. Der er simpelthen ikke det man ikke kan putte et australsk flag på: Siddespejle på biler, bleer på babyer, enorme oppustelige klipklapper og jeg kunne blive ved og ved. Der er dog også en stor gruppe af australierne, Gary heriblandt, som finder denne form for urolig ekspressionistisk nationalisme for dybt pinlig. Lidt mere smagfuldt kunne det i hver fald sagtens gøres.

 

Fredag og lørdag brugte jeg mest på at slappe af og løbe en tur. Lørdag aften var vi godt nok ude at spise på en kro et sted.

 

Søndag tog vi på stranden nede på østsiden af Port Phillip Bay. Jeg lånte en kajak af en af Garys venner og lå og padlede lidt rundt på den. Vandet var helt suverænt med ren sandbund over 100 meter ude. Jeg kan ikke vende til vi kommer til Gold Coast i april.

 

I dag har jeg været ude og købe gave til David som har fødselsdag på onsdag. Det blev også til det nyeste Nightwish album som endeligt er kommet til Australien. Med udgivelser af musik og biograffilm er de godt stykke efter os andre. Før jeg tog af sted fra Danmark d. 3. november, havde jeg set Tintin i biografen et par dage før. Den film havde så premiere her nede d. 26. december.

 

Anyways, det har været stinkende varmt i den her uge, så jeg håber det køler lidt af snart.



Comments

Please Login or Sign Up to comment.

or

or


Australientur 11/12

Melbourne, Australia



Home Service done the smart way