7000 travelers are sharing their trips daily at TripNtale, shouldn't you?   Showcase Your Trips Now! X

9 feb. - 14 feb.

Viewed: 275  

Vi er nu pt. i Manaus, Brasilien, og det er efterhånden en rum tid siden, vi sidst har skrevet på bloggen grundet dovenskab og dårlig internetforbindelse – nok mest det første. J Netforbindelsen er også grunden til, at vi ikke har kunnet smide nye billeder og film op. Forhåbentlig bliver det muligt i Rio de Janeiro.

Men lad os gå ca. tre uger tilbage i tiden, hvor vi befandt os i Ciudad Bolívar. Turen dertil var lidt af en oplevelse, da vi for første gang i lang tid pludselig stod uden den hjælp, som vores værter fra Villa Serena havde bidraget med. Det gik egentlig nemt nok fra havnen i Puerto la Cruz til busterminalen, men straks vi stod ud af taxa’en, blev vi ”overfaldet” af folk, der spurgte, hvor vi skulle hen. Vi nåede ikke engang at komme ind i bustermeinalen, førend vi sad 4 mennekser plus chauffør i verdens mindste Kia godt i gang med de 300 km lortevej mod Ciudad Bolívar. Vi har lovet os selv, at vi aldrig sætter benene i en Kia igen!

6 timer senere og fremme ved destinationen, nu skulle vi bare finde vores posada... Ikke nemt! Vi havde smidt de 2 andre medpassagere af, og vi var nu alene med en meget spansktalene chauffør og vores meget få gloser. Med stor tiltro til vores Loney Planet bog prøvede vi at finde stedet, men det var praktisk talt umuligt. Holdende på en meget mørk vej, uden et sted at overnatte og snart mere end 8 timers rejse bag sig begyndte man at føle sig lidt fortvivlet – mildest talt. Chaufføren begyndte begyndte også at blive nervøs ved de meget mørke gader og han forklarede os at det var ”muy peligroso” og ”mucho malandros”. I bund og grund et meget farligt område med masser af banditter!!. Men til vores held skal det siges, at vi nok var kommet i hænderne på verdens mest tålmodige og godhjertede chauffør, der reddede os den aften. Et tak herfra! Da vi ikke kunne finde posadaen, kendte han et andet sted vi kunne overnatte, så det gik alt sammen. Vi kom frem til et hotel omkring 20:30 tiden, meget udmattede men også meget lettede efter en lang og hektisk dag.

Dagen efter kom vi i kontakt med ejeren fra Posada La Casita og 1 time senere befandt vi os på en utrolig lækker posada med pool øl og venlige værter.

 

SALTO ANGEL:

Vi brugte et par dage til at hvile ud og vandre lidt rundt i Ciudad Bolivar midtby, før vi fredag d. 11 feb. tog  et lille Cessna fly til Canaima nationalpark. Flyveturen var i sig selv en spændende oplevelse, og en sjov og anderledes måde at fejre Hasse’s fødselsdag på. Hele området omkring Canaima var som at komme tilbage til fortiden med dets Jurassic Park ligende natur – området går også under kælenavnet ”The Lost World” i de forskellige turistbrochurer (pga. Sir Arthur Conan Doyles ”The Lost World”). 1. dag tilbragte vi i byen og ved den nærliggende lagune. Her var der også et pænt stort vandfald som vi samme dag skulle gå bagved. Det var en helt fantastisk oplevelse at prøve og lidt en smagsprøve på hvad der ventede os dagen efter (desværre kom hasse til at slette filmen af det i et vildt redigeringsvanvid)!

2. dag tog vi afsted mod Salto Angel (for videre info tjek wikipedia) i 2 ca 6 m lange kanoer med påhængsmotor. Turen skulle tage ca 6 timer. 4 timer i båd op ad floden og ca 2 timers vandring i svært terræn og stegende sol! Det startede ganske let med fuld smadder ned af en forholdsvis bred flod, men efter 2 timers sejlads drejede vi ned af en lille biflod og her begyndte turen for alvor. Vi begyndte også så småt at få ganske ondt i røven af at sidde på intet andet end en træplanke. Derfor var det nærmest ganske rart, da vi fik at vide at vi skulle hoppe ud af kanonen og hjælpe til med at skubbe den op ad de mange små – mediumstore strømfald. Røven fik en pause, men tilgengæld blev vi fuldstændig gennemblødte og det var ikke ligefrem nemt at hive den utroligt store kano fyldt med baggage  op ad floden!. Da vi endelig, efter små 4 timers sejlads og ca. 10 ture i vandet for at hjælpe, kom frem til Salto Angel manglede vi bare 1 times vandring op (højt op) til et udsigtspunkt, før vi kunne høste frugten af det hårde arbejde. Det viste sig at være hele eventyret værd. Efter et længere ophold ved udsigtspunktet gik vi 10 min. videre til foden af vandfaldet, hvor vi badede i en lækker forfriskende naturlig pool, før turen gik videre til vores overnatningssted.

I lejeren fik vi noget mad og sludrede med de andre turister, før vi gik til (hænge)køjs for første gang på vores tur. At tage en lur i en hængekøje er en ting, men at overnatte i en er noget man lige skal vende sig til!. Dagen efter gik turen hjemad. Vi skulle ikke ud og hjælpe med at skube kanoen da vi nu sejlede ned ad floden, men igen blev vores bagdele sat på en hård prøve! Da vi endelig kom tilbage til Canaima fik vi først lidt frokost og så gik turen ellers til lufthavenen/landingsbanen, hvor vores Cessnaer ventede på os.

Tilbage igen i Ciudad Bolívar og La Casita. Her nåede vi lige en hurtig omgang aftensmad, og fik så sagt pænt farvel til vores medrejsene fra Salto Angel-turen. Herefter gik turen til busterminalen og 10 timers bustur forude mod Santa Elena, helt nede ved den brasilienske grænse. Vejen var mildest talt elendig! Men frem kom vi da.


der er mere blog under de andre "ture" på forsiden



Comments

Please Login or Sign Up to comment.

or

or


Canaima - Salto Angel

Canaima N.P., Venezuela



Home Service done the smart way