TripNtale is the best place to show off your travel   Upload Photos Now! X

Cairns 9. - 19 januar 2011

Viewed: 517  

Hello everyone

 

Vi har efterhånden boet i Cairns i lidt over en uge nu, selve Cairns by er ikke særlig interessant – specielt ikke når vi lige kommer fra Sydney. Hovedsageligt består centrum af turistkontorer, supermarkeder, souvenirshoppe og backpackers vandrehjem. Så der er ikke de store ting at lave i selve Cairns, men det er alt det udenfor byen som får folk til at ville herop. De mest populære ting er; dykning ved Great Barrier Reef, skydiving, rafting, regnskovsture, krokodilleparker, bungy jump og de meget populære omkringliggende øer.   

 

Vi ankom til Cairns med et domestic fly ved middagstid søndag d. 9 og blev kørt til det vandrehjem hvor de fleste unge kommer til - ”Gilligans”. Her var der mange feststemte unge, klar til at feste alle ugens dage. Vi endte med at dele værelse med to italienere, som var på en jordomrejse. Dagen efter tog vi videre til et andet vandrehjem ved navn ”Corona”, hvor vi delte værelse med to tyskere. De første to dage blev brugt på at finde os til rette, og på at lede efter de aktiviteter vi gerne vil lave. Derfor gik vi rundt til nogle af de turistkontorer der var nærtliggende og hørte om mulighederne. Vi besluttede os for at tage på en dykkertur – 4 dage, 3 nætter med firmaet Deep Sea Divers Den, den næste dag. Vi endte med at bestille turen igennem et firma som hedder ”Shenannigans”, fordi vi kunne få et fint dobbeltværelse, hvor der var et fælles køkken til, så vi kunne lave mad. Shenannigans kan varmt anbefales (hvis man lige ser bort fra den høje musik hver aften).

 

Dykkerturen startede onsdag d. 12 med afgang kl.5 fra Cairns havn. Vi sejlede hele aftenen og natten og ankom til den nordlige del af revet, nord for Cocktown lige ud for Lizard Island, ved 7 tiden næste morgen. Her blev vi så vækket, fik morgenmad og dykningen begyndte. Vi havde 4 dyk torsdag og fredag og 2 dyk om lørdagen inden vi ankom til havnen ved eftermiddagstid. Så alt i alt 10 dyk – 8 dyk om dagen og 2 dyk om natten. Hvert dyk begyndte med en kort briefing omkring dykkerstedet, hvad man kunne forvente at se, dybden og hvor lang tid vi højst måtte blive i vandet. På båden boede vi i en 4-mandskahyt, som vi delte med to fra Frankrig. Der var ikke ret mange mennesker med på lige denne tur, vi var kun 16 passagerer, båden sejlede kun hvis der kunne samles 12. Vi har dog nok været en 28 med personale. Der var desuden også et par fra Holland med på turen, som var på deres bryllupsrejse.

 

At Great Barrier Reef er det mest fantastiske sted at dykke, må siges at være sandt! Alt hvad man kunne ønske sig at se som dykker eller som snorkler kan opleves her. Hajer, rokker, kæmpe skildpadder, fisk i alle farver, bløde eller hårde koraller osv. Osv. og vi så det hele.

 

I søndags d. 16.01.11 var vi ude og River Rafte, det var en virkelig, virkelig fed oplevelse! Vi blev hentet fra vores hotel omkring kl. 07.30, og kørt gennem 2 timer til et område der hedder Tully. Vi blev kørt højt op, i et regnskovsområde til floden Tully. Her kom vi i gummibåde; 6 personer og 1 guide i hver, redningsveste og hjelme på, samt en åre til hver. Så gik det ellers bare ned! Det er en rimelig bred flod, som er udmundingen af alle de vandfald der løber gennem regnskoven, så det er ferskvand. På begge sider af floden er der regnskov, vandfald, vandløb, grotter og utrolig mange dyr. (bl.a. kryb og fugle) Der er rigtig mange store sten i floden, og vandfald, som vi selvfølgelig vælter ud over i fuld fart. I alt en tur på ca. 4 timer. Flere gange vælter gummibåden hvor alle falder i, andre gange er det kun enkelte som vi senere hen skal hen og samle op. Omgivelserne gjorde det til en utrolig smuk tur, men vi var virkelig også godt underholdt hele den dag.

 

Nanna har brugt de sidste to dage på at gå i skole hernede!! hun er ved at tage Open Water kursus; som giver mig tilladelse til at gå ned til 18 meter. Hun er lige kommet tilbage fra sin endelige skriftlige eksamen for en time siden, og bestod med et flot resultat. De to dage – med undervisning fra 07.30 – 17.30 – er gået med almindelig undervisning i et klasselokale, og så med undervisning i en pool. Det hele er gået rigtig godt, hun har fået en lægeerklæring hernede som har sagt god for hende, og i morgen tidlig tager Nanna og jeg ud på båden hvor hun skal færdiggøre sin praktiske prøve og jeg har mine 11 dyk selv. Efter Nannas praktiske prøve, får vi mulighed for 5 dyk sammen, man dykker altid i par, så det er super oplagt.

 

 



Comments

Please Login or Sign Up to comment.

or

or


Cairns Januar 2011

Cairns, Australia



Home Service done the smart way